UHELD I SVERIGE…

UHELD I SVERIGE… Måske var det er dårligt varsel? På den anden side kan man jo blive overtroisk ved at tænke sådan! Men indtrykket af en god tur blev jo lidt anløbet af uheldige ting! På den anden side var der jo masser af grin og hyggelige stunder:
SÅ DET VAR EN GOD TUR!
Det ændrer nu ikke på, at tourleder Arne meldte afbud samme morgen med en heftig forkølelse, som han betænksomt forsøgte, at aflevere til Jens på dennes dørtrin fredag morgen sammen med turens papirer. Afsted mod Frederikshavn, da alle havde ”sneget” sig til en fridag fredag, så vi kunne komme til natløb i Sverige. 3 timer og 15 minutter på en færge overstiger altså min tålmodighed, men det gik med avislæsning, kagespisning, slikspisning, indtagelse af flødeboller og kaffe med ”påtår”, som man siger hinsidan! Skal sandelig love for at projekt-sund-kost ikke havde gode vilkår på overfarten. Således mætte af tomme kalorier opsøgte vi straks et pizzeria, da vi ramte svensk grund. Halve pizzaer, hele spaghetti bolognesa og andet tungtliggende føde blev skyllet ned med – COLA! Vi skulle jo ud at løbe natløb – og køre bil under de strenge svenske færdselslove.
I en mørk svensk skov… Christian og Gry, der bor i Gøteborg, havde som tidligere år lagt baner ud, under strenge pålæg om at det skulle være kort, men teknisk! Det skal jeg love for, at det blev. Delstræk efter delstræk med ”absolut tystnad” og næsen i kortet. Storløber og medlem af de hårdes klub (han havde hele klubgarderoben med), Gert måtte have fremvist hvor post 4 var, og andre steder på banen skete der lignede initiativer. Helge præsterede at snuble ned af en klippeskrænt – dog uden at lande ovenpå Rigmor, der forinden var smuttet ned samme sted, adræt som en bjerggemse. Af for hulen, men heldigvis havde Gry et elastikbind, da vi humpende kom i mål. Vel hjemkommet til vandrerhjemmet afholdt vi straks et klubmøde, hvor de medbragte drik…. – undskyld madpakker – blev indtaget. Ansa, Iversens og andre ikke-natløbere var gået i seng, og vi andre gjorde vort yderste, for at holde dem vågne!
	Strålende vejr… og kalsongerne!!! Lørdag pisregnede det. Hele holdet drog til løb, mens Helge nød udsigten over computeren og den formodentlig forstuvede fod. Alle andre nød det fede terræn, stort set kun bestående af kurver og moser, så mere svensk kan det ikke blive. Eftermiddagen blev anvendt til kaffe og rødvinsindtagelse og evaluering af dagens løb. Overalt hang der tøj til tørre i vindueskarme, på gangene og i baderummet, Dette affødte en skarp bemærkning fra vandrerhjemmets personale, der indigneret udbrød: ”Det är inte särskild bra, at Ni hänger kalsonger (underbukser) til törra i fönsteret”. Vi forsøgte at overbevise hende om, at det var Iversens kalsonger, men han melde hus forbi. Samme aften drog vi mod Gøteborg centrum, hvor Johan guidede os på en byvandring – Helge’s fod blev ikke mildere stemt heraf, men vi endte på en fed restaurant, hvor vi smovsede i en lækker menu, og hvem tænker så på en forstuvet fod. Vel hjemme på vandrerhjemmet igen, genoptog vi indholdstesten af de medbragte forsyninger.

Hjortsöndagen… med blandede præstationer… Søndag morgen – ”av for dælen, hvor var den fod dog træls at få gang i”. Vi skulle alle sammen til ”Hjortsöndagen” ved Allingsås lidt udenfor Gøteborg. Gert fik nådigt bevilget at løbe med Helges brik, så han kunne slå Jens i H55. Poul Lading afkortede banen uden banelæggerens tilladelse, Claus løb til gengæld sikkert og stabilt, mens Jens løb udenfor kortet, hvilket han bare rakte tunge ad. Til gengæld bankede Christina, Lajla og Rigmor konkurrenterne sønder sammen. Eftermiddagen blev afsluttet i OK Skogshjortarnas klubbstuga, hvor vi sagde farvel til Iversens, der skulle videre til deres svenske gods i de dybe skove længere oppe i Sverige. Herefter beundrede vi alle hvor mange vafler med flødeskum og syltetøj, som Ole kunne indtage. Ole’s fødeindtag blev dog klart overgået af Vagn, Helge P og Gert, som på færgen gik ombord i buffetten. Jeg er sikker på at StenaLine stadig tæller passagerlisterne for søndag eftermiddag, for det kan da ikke passe at så få passagerer kan spise så meget buffet?? Færgen havde nærmest slagside, da vi anløb Frederikshavn. Tak til alle for en rigtig fin tur med masser af hyggeligt samvær, gode grin og godmodige drillerier – helt som det skal være, på en klubtur med gode venner som deltagere.

*Tekst: Helge Søgaard* *Fotos: Gert Rebsdorf* *Webmont.: Keld Østergaard*
Post scriptum… Mandag morgen gik jeg til lægen med min ”forstuvede” fod og al jeres snak i weekenden om ”bare pyller” hængende i ørene. Endte på sygehuset, hvor jeg fik et ordentlig gipsben monteret. Anklen var brækket og en stump knogle var rykket løs oppe i knæet. Nej, hvor er det upraktisk, at skulle humpe rundt på 2 krykker i adskillige uger!