Landets navn står altid anført på de frimærker, som ethvert nationalt postvæsenet udgiver. Sådan er det over hele kloden - men ikke i England!
Dels var det en englænder, Sir Rowland Hill, der opfandt frimærket, og dels har det - lige siden udgivelsen af det første navnkundige og eftertragtede ”One Penny Black” - været sådan, at engelske frimærker kun har båret regentens kontrafej, men uden landenavn!
Imperiet var jo kendt over den ganske verden, og alle undersåtterne i de hundredevis af kolonier vidste jo hvem regenten var, så dybest set var der jo ingen grund at skrive landenavnet på verdensrigets frimærker.
Jeg har med skiftende intensitet samlet på engelske frimærke gennem et langt liv, og hvad var mere naturligt, end at drage til o-løb i England i anledning af dronning Elizabeth II’s – 60 års regeringsjubilæum. ”The Diamond Jubilee” som i orienteringskredse blev hyldet og æret ved arrangementet ”The Jubilee Orieentering” bestående af sprint omkring universitetet i Surrey, efterfulgt af 3 løb i sydengelske terræner, alt sammen arrangeret af 4 forskellige lokale klubber.
Vi var indkvarteret i et Shakespeare-look-a-like og oldgammelt fint hotel, ”The Angel Postal House and Livery”, i middelalderbyen Guildford ca. 40 km syd for London. En agtværdig bygning hvor samtlige gulve knirkede hyggeligt, hvor badekarret lignede et messingbeslået relikvie fra midten af 1800-tallet, og hvor den største udfordring bestod i - ikke at få åndedrætsbesvær, efter indtagelse af morgenmåltidet med two fried eggs, mushrooms, tomatoes, hash browns, beans and piles of bacon! Hertil bjerge af ristet brød, butter and marmelade….
Klik på kortet for forstørrelse
Baconindtagelsen var muligvis skyld i, at jeg sprang en post over i første gennemløb på sprinten, på et ultra detaljeret kort over The University of Surrey i 1:3000. Andet gennemløb gik bedre, og jeg tilbragte resten af eftermiddagen med at sove til middag på stævnepladsen, mens solen varmede de hårdt trængte mavemuskler.
Næste dag bød på stille, fint og mildt vejr med finregn, og et lækkert terræn syd for Gatwick Airport. Civilisationen er ikke langt væk på disse kanter med konstante fly i indflyvningszonen over os og skramlende tog i vestkanten af kortet. Men et sjovt og fint løb uden de store problemer, bortset fra banelæggernes hang til at placere posterne midt på en rende – i øvrigt godt gemt i bregner og underskov.
Klik på kortet for forstørrelse
Næste dag var ganske anderledes. Vi løb i Leith Hill, som var et detaljeret sted med listige kurver, og fine detaljer. Kortet var spættet med små grønne tæthed 3’ere. Et nærmere eftersyn af disse grønne pletter, hvoraf en del af disse fungerede som postplaceringer, viste at de bestod af meterhøje rhododendron-buskadser – vel at bemærke i fuldt flor og fyldt med de smukkeste lilla blomster.
Se - det betød en helt anden orienteringsteknik end ”rejseholdet” normalt var vant til. Kompasset på og så bare af sted, mens man holdt øje med de ”flotte lilla områder”, som nemt kunne ses gennem skovens øvrige bevoksning. Andre usædvanlige botaniske indslag var store områder hvor skoven stort set kun bestod af kristtjørn. Og ikke sådan nogle halvmagre staværer, som man kan finde i Rold Skov, men nærmest i træstørrelse!
20 poster på 4 km, så der var gang i luppen og finorienteringen. Helt kanon og sjov oplevelse!
Klik på kortet for forstørrelse
Desværre kollapsede Imperiets organisationsevne, da vi var blevet kørt med bus ud til stævnepladsen. De ene bus gik i stykker, da vi skulle hjem og spærrede helt og aldeles for al trafik, hvilket betød at vi efter 2 timers ventetid blev kørt tilbage til parkeringspladsen ca. 10 miles fra skoven, af en venlig official, der ilede til undsætning i sin privatbil.
Sidste etape var et pointløb med samlet start.
Stævnepladsen var smukt beliggende med udsigt over det bakkede landskab og Balcombe Waterside, hvor små både med kulørte sejl plaskede rundt . Mere engelsk bliver det næppe!
Starten gik, og alle mænd og kvinder piskede af sted i det stejle og bakkede terræn. Kortet var trykt på begge sider og havde man først vendt kortet, måtte man ikke vende tilbage og samle poster fra den første side.
Jeg slæbte mig møjsommeligt over i den anden side af kortet, hvor det gik noget lettere. Først for sent gik det op for mig, at det skyldes at det gik downhill. Plukkede et par poster, og så tilbage op over bjerget igen, men tiden ubønhørligt nærmere sig de maximale 60 minutter. Fik lige akkurat rumpen indenfor maxtiden, hvorefter 4 gode dage med sjov og anderledes orientering var slut.
Resten af dagen drev vi rundt i Guildford og fyldte depoterne op med middag på den lokale Jamie Oliver restaurant.
Klik på kortet for forstørrelse
En super fin tur gennem det bakkede og smukke sydengelske landskab, der var smukt pyntet op med masser af ”Union Jack-flag” og ranker i røde, hvide og blå farver for at fejre ”hende den gamle inde på Buckingham Palace”. Selv skålede vi et par gange for regenten – dels i Irish whiskey fra Bushmill Distillery og dels i sort og velsmagende Guinness øl, brygget i Dublin, Ireland.
Velsagtens så tæt på en majestætsfornærmelse, som man kan komme på disse kanter!..... J But who cares, vi har jo Margrethe den II….
Yours faithfully,
Elizabeth og Helge