DM-mellem


Lørdag blev det til to flotte sølvmedaljer, da Mariager Fjord Orienteringsklub deltog i stævnet DM-Mellem.

Stævnet blev afholdt af OK Gorm fra Jelling i Brandbjerg Skov nord for Vejle. Skoven ligger i en del af Grejsdalen og noget af det mest kuperede terræn i Danmark.

Godt 600 løbere fra hele landet deltog i DM-stævnet, og heraf var fem løbere fra Mariager Fjord OK.

I klasse D 70 med 11 deltagere fik Rigmor Schou en flot sølvmedalje i tiden 22.43, knap 5 min. efter vinderen fra OK Roskilde.

Dette gentog Nicolai Zaar Nielsen i H 40 med 19 deltagere, hvor han kom i mål i tiden 35.45, hvilket var 2.47 min. efter vinderen fra OK Pan.