Beauté Pacifique Kvindeløb 

  Se 2. del

Selv om kalenderen stadig kun er nået til den sidste vintermåned, så er stævneledelsen for Beauté Pacifique Kvindeløb i fuld gang med forberedelserne til dette års løb, der afholdes torsdag d.4. maj kl.19.00. 

Ligeså er tilmeldingerne til løbet godt i gang og har været det siden d. 1. februar, hvor tilmeldingen blev åbnet på løbets hjemmeside. Sidste år tiltog 874 kvinder i løbet, og i år håber arrangørerne, at kommer over de magiske 1.000 deltagere. Det har været tilfældet hele fire gange siden løbets start i 2010, og det højeste antal var på 1.177 løbere i 2014. Der er sat et begrænset deltagerantal på 1.200, og med de nye flotte forhold på Hadsunds havn, er det muligt, at en ny rekord sættes i år, fortæller stævneledelsen, som udgøres af nøglepersoner fra Beauté Pacifique, Ristorante Da Vinci og Mariager Fjord Orienteringsklub

Også i år vil der være nyt for de mange løbere, idet en decideret startgruppe, kun for gående, er sat på programmet. Hos arrangørerne har man kunnet se, at der år for år er kommet flere og flere gående blandt deltagerne, og for at imødekomme disse, er der derfor oprettet en gruppe kun for gående. De får samme flotte tur på de 5 km. som alle andre løbere; Ruten går over Hadsund Broen til Hadsund Syd og retur igen, inden turen går ud ad Vestergade og Hobrovej og op ad den meget omtalte ”Djævlebakke”, inden den smukke tur ned igennem Thygeslund-skoven og ind ad den flade del af Thygeslundvej og Skovvej, før selve afslutningen ved byens nye kanal på havnen.

Og det er netop også både kanalen og havnebassinet, der jo sidste år var under opførelse, at selve stævnepladsen opføres. På Havnevej, ved Ristorante Da Vinci, vil der være Start, og på den anden side af kanalen vil der være Mål bag ved den gamle Trip Trap-bygning, ligeledes på Havnevej. Til at forbinde det hele er der som bekendt bygget en smuk bro hen over kanalen, så der vil nu være flotte forhold på stævnepladsen. Efter løbet kan de mange løbere hygge sig ved både kanal, havnebassin og selve havnefronten, og således vil der være masser af plads at brede sig på, fortæller klubbens stævneleder Erik Nielsen.