Hermed invitation til årets første træningsløb i Alstrup Krat d. 7/3-15.

Der er afmærkning på Alstrupvej, Hou.

Skoven er superlækker lige nu uden undervegetation, og bakkerne venter bare på at udfordre ivrige løbere;-)

Vi har fået lov til at bruge et skovområde, der ikke har været anvendt de sidste 15-20år, så der bliver nye spændende oplevelser for alle, da alle banerne er trukket gennem det næsten ukendte terræn.

 

Der er følgende muligheder for baner:

Lang svær: 7,4km

Kort svær: 5,5km

Ultra kort svær: 4,1km

Mellemsvær: 4,7km. (Kan nemt afkortes)

Let: 5,2km. (Kan nemt afkortes)

 

De svære baner er for de meget erfarne orienteringsløbere. Den mellemsvære bane kræver lidt erfaring med orienteringløb, mens den lette bane kan klares af alle løbere uden forhåndskendskab til orienteringsløb. Der er elektronisk tidstagning på posterne, og der vil for nybegyndere være mulighed for at låne en tidstagningsbrik og kompas. Banelæggerteamet er selvfølgelig klar til at hjælpe inden starten går...

Det er gratis at deltage for nybegyndere, Mariagerløbere, Mariagerfjord Orienteringsklub og Randers Orienteringsklub. Alle andre skal af med kr. 20,- inden start.

 

Tilmelding til j.blom@webspeed.dk senest d. 4/3-15 kl. 20. Der vil være enkelte ekstra kort med baner til salg på dagen.

 

Jeg glæder mig til at se skoven fyldt med glade løbere på jagt efter poster i ukendt terræn.

 

O-hilsen Søren Skovrider, banelægger.